lokalanæstetika

Lokalanæstetika er bedøvelsesmidler som giver regional eller lokal bedøvelse uden at nedsætte bevidstheden. Ved injektion eller anvendelse i et afgrænset område hindrer lægemidlerne nerveimpulser ved midlertidigt at blokere spændingsfølsomme natriumkanaler i nervefibrene, hvilket forhindrer depolarisering og nerveledning. Lokalanæstetika opdeles sædvanligt i estere og amider; de fleste moderne midler er amider, fx lidokain, bupivakain, mepivakain, prilokain og articain. Valg af stof, koncentration og omfang af vasokonstriktor (som epinephrin/adrenalin) påvirker onset, varighed og blødning.

Metoderne omfatter infiltration i væv, nerveblok for konkrete områder, feltblok og intra-artikulær injektion; der findes også topiske formuleringer til mindre procedurer. Epinephrin eller andre vasokonstriktorer kan tilsættes for at forlænge virkningen og reducere blodtab, men anvendelse bør afvejes ved nedsat perifer cirkulation eller visse patientgrupper.

Onset og varighed varierer med stof og teknik. Lidokain giver hurtig onset, typisk få minutter, og varer cirka 1–2 timer uden vasokonstriktor; med vasokonstriktor længere. Bupivakain giver længerevarende bedøvelse, ofte flere timer. Articain er udbredt i tandbehandling og har god vævsudbredelse. Maksimumsdoser bør overholdes ud fra vægt og helbredstilstand; overskridelse kan føre til systemisk toksicitet med CNS- og kardiovaskulære symptomer.

Fordele inkluderer hurtig, målrettet bedøvelse og hurtig opvågning, uden fuldt bevidsthedstab. Risikoer omfatter lokal toksicitet, allergiske reaktioner (især ved estere), infektion og sjældne kardiovaskulære komplikationer ved systemisk optagelse. Sikkerheden afhænger af korrekt teknik, aspiration for at undgå intravaskulær injektion og overholdelse af maksimale doser.