bevidstheden

Bevidstheden er et centralt begreb i filosofi, kognitionsvidenskab og neurovidenskab. Den omfatter tilstanden hvor et væsen oplever sig selv og sin omverden gennem sanser, følelser og tanker. Begrebet skelner ofte mellem en subjektiv eller fenomenal bevidsthed — den kvalitative oplevelse af at være — og en funktionel eller adgangsbevidsthed, der beskriver hvordan information er tilgængelig for tanke og handling.

Udtrykket bevidsthed stammer fra det danske ord bevidst med suffikset -hed, der danner et abstrakt navneord. I dansk brug dækker begrebet typisk menneskets evne til at opleve, vurdere og handle i forhold til tilstande i sig selv og i verden. Forskellige discipliner beskriver bevidsthed ud fra forskellige fokusområder: filosofi beskæftiger sig med hvad bevidsthed er og hvordan den relaterer til krop og verden; psykologi, kognitionsvidenskab og neurovidenskab undersøger mekanismer og neurale korrelater.

Historisk har bevidstheden været et centralt spørgsmål siden antikken og gennem oplysningstiden, med bidrag fra Descartes, Spinoza og Kant. I moderne forskning forsøger man at identificere neurale korrelater til bevidst oplevelse og at forklare dens funktion gennem teorier som globalt arbejdsrum og integreret informationsteori. Forskningen undersøger også bevidsthedens grænser, som selvopfattelse og subjektiv oplevelse, samt relationen til opmærksomhed.

Bevidsthed studeres ved hjælp af rapporter fra forsøgspersoner, adfærd, neuroimaging og EEG. Der foregår fortsat debat om bevidsthed hos dyr, spædbørn og kunstig intelligens, herunder spørgsmålet om mindste niveauer af bevidst oplevelse og om begrebet hårde problemer har en løsning.