likviditetsfald

Likviditetsfald er en tilstand, hvor det bliver vanskeligere at omdanne aktiver til kontanter uden store prisforstyrrelser, eller hvor den tilgængelige likviditet i markedet eller hos låntagere svækkes. Fænomenet kan deles op i markedsliquiditet, som er evnen til at handle aktiver uden betydelige prisudsving, og fundingliquidity, som er evnen til at skaffe finansiering gennem lån eller udstedelse af værdipapirer.

Årsagerne omfatter lavere markedsdybde, stigende risikoaversjon, strammere kreditvilkår, tilbagetrækning af finansieringslinjer fra banker, og chok i den finansielle eller reale økonomi. Eksterne begivenheder som finansielle kriser, bankudløb eller pludselige ændringer i renter og forventninger kan udløse eller forstærke likviditetspres.

Konsekvenserne kan være højere finansieringsomkostninger, bredere bid-ask-spreads, faldende handelsvolumen og forsinkede betalinger. Virksomheder kan få vanskeligt ved at finansiere drift og investeringer, mens husholdninger kan opleve sværere adgang til kredit og højere låneomkostninger. Lange betalingsfrister og sværere likviditetsstyring øger risikoen for betalingsvanskeligheder og i ekstreme tilfælde konkurs.

Overvågning og måling af likviditet omfatter bankernes likviditetsdækningsforhold (LCR), stabil finansiering (NSFR) samt markedsbaserede indikatorer som spreads, markedsdybde og handelsvolumen. Politikker kan omfatte centralbankens likviditetsfaciliteter, tilbagestillede eller udvidede udlånsgodkendelser og midlertidige rentereduktioner; macroprudentialværktøjer kan styrke den samlede finansielle stabilitet.

Det er vigtigt at skelne mellem likviditetsfald og insolvens: kortvarig likviditetsmangel kan afhjælpes gennem likviditetstilsagn og støtte, mens vedvarende problemer kan udvikle sig til insolvens. For virksomheder og husholdninger indebærer likviditetsfald behov for bedre pengestrømstyring og sikrere finansieringskilder.