køretidsmiljøer

Køretidsmiljøer refererer til de fysiske, teknologiske og sociale omgivelser, som et motorkøretøj opererer i under kørsel. Begrebet omfatter det eksterne miljø omkring køretøjet—såsom vejtype og tilstand, vejret, belysning og trafikforhold—såvel som det interne miljø i kabinen, herunder sædekomfort, visuel og taktil betjening, luftkvalitet og klimastyring. Derudover indgår de digitale og menneskelige elementer, herunder brugergrænseflader, førerassistance (ADAS), niveauet af køretøjsautomation og interaktionen mellem føreren, passagerer og andre trafikanter.

Køretidsmiljøer kan opdeles i flere komponenter: det fysiske eksterne miljø, der påvirker kørslen og køretøjets ydeevne; det interne kabinemiljø, som har betydning for komfort, syn, støj og temperatur; den teknologiske og digitale dimension, herunder informationssystemer, navigation, sensorer og automatiserede funktioner; og den sociale dimension, der inkluderer forholdet til andre trafikanter, trafikkultur og reguleringer. Samspillet mellem disse elementer påvirker kørselssikkerhed, førerens opmærksomhed, kørekomfort og præstation.

Design og forskning i køretidsmiljøer fokuserer på at forbedre sikkerhed, effektivitet og brugeroplevelse gennem ergonomiske principper, menneske–maskine-Interaktion, og integration af teknologier som ADAS og autonome funktioner. Evaluering sker gennem feltstudier, kørselsimuleringer og brugerundersøgelser for at identificere risici, forbedringsområder og accept hos brugerne.

Fremtidige tendenser omfatter øget telematik, smartere byinfrastruktur, connected- og autonome køretøjer samt bæredygtige kabine- og sensorløsninger, der tilpasser køretidsmiljøet til forskellige kørselsopgaver og forhold.