kolesterolniveauet

Kolesterolniveauet i blodet refererer til mængden af kolesterol og andre lipider i blodet og inddeler sig i fraktioner som LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerider. Det måles ofte som en lipidpanel og giver et overblik over fedtstofskiftet. Kolesterol er nødvendigt for mange kropsfunktioner, men forhøjede niveauer kan øge risikoen for åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom.

Et lipidpanel omfatter typisk samlet kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerider. Fasteprøver har traditionelt været anbefalet, men moderne praksis accepterer også ikke-fastende prøver i mange sammenhænge. Normalområder varierer efter risiko og land, men som en generel rettesnor ses omtrent: samlet kolesterol under 5,0 mmol/L; LDL-kolesterol under omkring 3,0 mmol/L for de fleste, lavere mål ved høj risiko; HDL-kolesterol anses for gavnligt, sædvanligvis højere niveauer er ønskede; triglycerider under 1,7 mmol/L. Mange laboratorier bruger mg/dL som enhed, hvor konvertering til mmol/L ca. værdierne delt med 0,026.

Faktorer som kost, vægt, fysisk aktivitet, rygning og arvelige forhold påvirker kolesterolniveauet. Endokrine tilstande som hypothyreoidisme og diabetes samt lever- og nyresygdom kan også spille en rolle. Familiær hyperkolesterolæmi er en vigtig genetisk faktor. Medicinske behandlinger som statiner, ezetimib og PCSK9-hæmmere kan sænke LDL-kolesterol.

Behandling og overvågning fokuserer på livsstilsændringer ved førstegangshøje niveauer og risikovurdering. Ved høj risiko eller utilstrækkelig effekt af livsstil kan lægen ordinere medicin og gentagne målinger for at justere behandlingen. Kolesterolniveauet udgør en del af den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom og bør vurderes i sammenhæng med andre faktorer.