knoglemineraltætheden

Knoglemineraltætheden, ofte forkortet BMD, er et mål for den mængde mineraler, primært calcium, der er til stede i et givet volumen af knoglevæv. En højere knoglemineraltæthed indikerer stærkere og sundere knogler, mens en lavere BMD kan være et tegn på osteoporose, en tilstand karakteriseret ved svage og skrøbelige knogler, der øger risikoen for frakturer.

Måling af knoglemineraltætheden udføres typisk ved hjælp af en teknik kaldet DEXA (Dual-energy X-ray absorptiometry). Denne metode anvender røntgenstråler med to forskellige energiniveauer til at vurdere knogletætheden i specifikke områder af kroppen, oftest hoften og rygsøjlen. Resultaterne sammenlignes med gennemsnitlige BMD-værdier for raske personer af samme alder og køn for at identificere eventuelle afvigelser.

Faktorer som alder, kost, livsstil, genetik og hormonelle ændringer kan påvirke knoglemineraltætheden. Kvinder oplever ofte et hurtigere fald i BMD efter overgangsalderen på grund af faldende østrogenniveauer. Regelmæssig motion, især vægtbærende aktiviteter, og en kost rig på calcium og D-vitamin er vigtige for at opretholde en god knoglesundhed gennem hele livet. Tidlig identifikation af lav BMD gennem screening kan muliggøre interventioner for at forhindre osteoporose og reducere risikoen for knoglebrud.