knoglematrixen

Knoglematrixen er den del af knoglevævet, der ligger omkring knoglecellerne og udgør den mekaniske og biokemiske basis for knoglernes styrke og funktion. Den består af to hovedbestanddele: en organisk matrix og en uorganisk mineralsk fase.

Den organiske matrix (osteoid) består primært af kollagen type I og en række ikke-kollagenøse proteiner som osteocalcin, osteopontin og fibronectin samt proteoglykaner. Denne komponent giver knoglen viskoelastiske egenskaber og modstand mod trækkraft. Den uorganiske fase består af hydroxyapatitkrystaller (kalciumfosfat), der indlejrer kollagenfibrene og giver knoglen dens hårdhed og kompressionsstyrke. Sammen muliggør den kombinerede struktur både fleksibilitet og sekundær stivhed.

Funktionerne omfatter mekanisk støtte, beskyttelse af vitale strukturer og et reservoir for mineraler som calcium og fosfat. Knoglematrixen spiller også en rolle i metaboliske processer og i regulering af mineralbalance i kroppen og i marvens cellemiljø gennem lukning og åbning af cellekommunikation.

Dannelse og remodellering sker gennem samspil mellem osteoblaster, der synthesiserer osteoid, og osteoklaster, der resorberer gammel matrix. Dette tillader knoglerne at tilpasse sig belastninger og at reparere mikroskader over tid. Strukturelt findes knoglematrixen i lamellae i kompakt knogle og i trabekuleret væv, hvor osteocytterne ligger i lakuner forbundet gennem canaliculi.

Sygdomme som osteoporose, osteogenesis imperfecta og osteomalaci kan påvirke enten den organiske eller den mineralske komponent og medføre nedsat styrke eller fejl i mineralisering.