knoglecellerne

Knoglecellerne er cellerne i knoglevævet og er ansvarlige for knoglernes vækst, vedligeholdelse og mineralindhold. Knoglevævet består af levende celler i en mineraliseret matrix af kollagen og hydroxyapatit og findes i kompakt og trabekulært knoglevæv.

Der findes fire hovedtyper: osteoprogenitorceller, osteoblaster, osteocytter og osteoklaster.

Osteoprogenitorceller er mesenkymale stamceller, der kan differentiere til osteoblaster og findes især i knogleperiost og i endostet. Osteoblasterne bygger ny knogle ved at producere osteoid, den ikke-mineraliserede matrix, som senere mineraliseres. Når osteoblasterne bliver indlejret i hullerne i matrixen, bliver nogle til osteocytter.

Osteocytterne er modne celler indlejret i lakuner i den mineraliserede matrix og forbindes via canaliculi. De fungerer som mekanosensorer og hjælper med at vedligeholde knoglehomeostasen ved at registrere belastning og metaboliske behov i vævet.

Osteoklasterne er store, multinukleære celler, der nedbryder knogle ved resorption. De stammer fra monocyter og reguleres af RANKL og OPG; calcitonin og parathyroid hormon påvirker også deres aktivitet.

Knogleremodellering involverer en enhed af resorption og ny knogledannelse og styres af mekanisk belastning og hormoner for at opretholde styrke og mineralbalance.

Knoglecellerne bidrager til mineralhjemostasen, især calcium og fosfat, og spiller en central rolle i at reparere knoglebrud og i vækst og udvikling.