knoglemarvsundersøgelse

Knoglemarvsundersøgelse er en medicinsk procedure, hvor en prøve af knoglemarven indhentes til mikroskopisk undersøgelse og laboratorieanalyse. Prøven fås normalt ved en knoglemarvsaspiration og/eller et trepanbiopsi (knoglemarvsbiopsi). Undersøgelsen udføres typisk af en hematolog eller kvalificeret læge i en hospitalssituation, under lokalbedøvelse og sterile forhold. Den mest almindelige tilgang er fra bageste ilium (posterior iliac crest), men prøver kan også tages fra sternum i særlige tilfælde eller andre steder afhængigt af klinikken.

Indikationer for undersøgelsen omfatter udredning af ukendt anæmi eller trombocytopeni, mistanke om leukæmi eller myelodysplastiske/myeloproliferative sygdomme, samt vurdering eller stadiering af lymfomer og andre hæmatologiske tilstande. Den kan også bruges til at monitorere behandling og evaluere infektioner, der påvirker knoglemarvens funktion eller kompartmenter.

Proceduren består typisk af to dele: aspiration, hvor flydende knoglemarv suges ud og sendes til cytologi og flowcytometri; og trepanbiopsi, hvor en lille, hård knoglemarvsmateriale udtages til histologi og fibrosevurdering. Prøverne bruges til mikroskopisk vurdering, immunphenotyping, samt genetiske, cytogenetiske og molekylære tests.

Risici er generelt små og omfatter smerte, kortvarig blødning eller infektion ved stikstedet. Alvorlige komplikationer er sjældne. Efterforløbet indebærer hvile, tryk på stedet og undgå tunge løft i 24 timer; kontakt læge ved intens smerte, feber eller længerevarende blødning.

Resultaterne giver diagnostiske oplysninger om marvstrukturer, celletyper og genetiske ændringer og hjælper med at fastlægge diagnose og behandlingsplan. Behandling og prognose afhænger af den konkrete diagnose og patientens samlede tilstand.