klimaomkostninger

Klimaomkostninger betegner de samlede økonomiske konsekvenser af klimaændringer og af menneskelig aktivitet, der påvirker klimaet. Omkostningerne opstår ved både at reducere udledning (mitigation) og ved tilpasning til ændrede klimaforhold samt som skader fra klimaforandringer i form af sundhedsudgifter, tab af produktivitet og skader på infrastruktur.

Hovedkomponenter

- Direkte omkostninger til investeringer i energi, transport og industri for at reducere udledning (mitigation).

- Indirekte omkostninger ved tilpasning og ændrede forbrugsmønstre.

- Skadeomkostninger som følge af ekstreme vejrforhold, sundhedsudgifter og tab af ejendom.

- Økonomiske konsekvenser gennem tab af økosystemtjenester og potentielt ændret konkurrenceevne.

Bedømmelsesmetoder

Den mest anvendte ramme er social cost of carbon (SCC), som estimerer den samlede økonomiske skade ved en ekstra ton CO2-udledning. Bedømmelser bygger på skadefunktioner, klimascenarier og socioøkonomiske antagelser, og de påvirkes af valget af discount rate og tidspræference. Supplerende metoder inkluderer omkostnings-nytte-analyser og modeller som vurderer sundheds- og produktivitetseffekter samt regionale forskelle.

Policy anvendelse

Klimaomkostninger indgår i beslutninger om CO2-prissætning, afgifter, subsidier og tilpasningsprogrammer. Internationale aftaler og nationale strategier anvender SCC og relaterede analyser til at sammenligne scenarier og prioritere foranstaltninger, der gavner samfundets samlede velfærd.

Udfordringer og kritik

Store usikkerheder i klimascenarier og skadefunktioner, begrænsede data i visse regioner og uenighed om discount rate gør vurderinger vanskelige. Kritik omhandler etiske spørgsmål ved monetarisering af klimapåvirkninger, fordelingsvirkninger mellem nutidige og fremtidige generationer samt risiko for, at komplekse systemer forenkles unødigt.