infrastrukturplanlægning

Infrastrukturplanlægning er den systematiske proces til at identificere, analysere og samordne behov og investeringer i samfundets fysiske infrastruktur med henblik på at understøtte økonomisk vækst, bæredygtighed og velfærd. Den dækker transport, energi, vand og kloak, digital infrastruktur samt ofte sociale infrastrukturer som uddannelses- og sundhedsbyggerier og offentlige rum.

Planlægningsprocessen er ofte cyklisk og tværgående: behovsidentifikation og forventede efterspørgsler, konsekvens- og risikovurdering, udvikling af alternative scenarier, økonomiske vurderinger (omkostnings-nytteanalyse eller CBA) og finansieringsmodeller, miljø- og social konsekvensvurdering (VVM), inddragelse af borgere og interessenter, politisk beslutning og vedtagelse, efterfulgt af implementering, drift og monitorering.

Værktøjer og metoder inkluderer geografiske informationssystemer (GIS), transportmodeller, scenarieanalyse og multi-kriteriebeslutningsanalyse (MCDA). Planlægningen foregår inden for rammerne af lovgivning og planer, ofte gennem planloven og kommunale/regionale planer, og koordineres mellem myndigheder, erhvervsliv og borgere.

Udfordringer omfatter finansiering, langsigtet koordinering af planlægning, klimaforandringer og miljøhensyn, teknologisk udvikling og perspektiver på offentligt-privat samarbejde. En effektiv infrastrukturplanlægning søger at skabe sammenhæng mellem arealudvikling, transport-, energi- og vandforsyningsinfrastruktur og samfundsøkonomiske mål.