hjertemuskel

Hjertemusklen, også kaldet myocardiet, er den muskuløse væg i hjertet og består af hjertemuskelfibre (kardiomyocytter). Den findes i alle fire kamre, men ventriklernes væg er tykkest, særligt venstre ventrikel, der skaber størstedelen af hjertets tryk.

Strukturen er tværstribet og involveret i en organiseret cyklus af kontraktioner. Cellerne er forbundet via intercalated discs med gap junctions og desmosomer, hvilket giver et funktionelt syncytium og muliggør koordineret sammentrækning. Hjertemusklen har høj kapillær tæthed og mange mitokondrier, hvilket giver stor aerob energiproduktion og bæredygtig ydeevne.

Den elektriske aktivitet styrer hjertets rytme og sammentrækning gennem ledningssystemet: sinusknuden afsætter impulsen, som passerer gennem AV-knuden til His-Purkinje-systemet og får ventriklerne til at kontrahere rytmisk. Hjertets frekvens og kontraktilitet reguleres af det autonome nervesystem og hormoner; sympatisk aktivitet øger både hastighed og styrke, mens parasympatisk aktivitet sænker dem.

Blodforsyningen leveres primært af koronararterierne. Iskæmi og hjerteinfarkt opstår ved blokering af disse arterier og kan føre til myokardskade og ardannelse. Hjertemusklen har begrænset regenerationskapacitet; ved vedvarende belastning kan den hypertrofi og remodelere sig.

Sygdomme som dilateret og hypertrofisk cardiomyopati, myocarditis og hjerteinfarkt påvirker funktion og prognose. Diagnostik og overvågning udføres ofte med EKG, ekkokardiografi og magnetisk resonansbilleddannelse.