granulomsdannelse

Granulomsdannelse er en form for kronisk inflammation, hvor immunsystemet forsøger at afgrænse materialer, som det ikke kan eliminere. Granulomer består af organiserede klaser af immunceller omkring det fremmede stof og kan danne en kapsel af bindevæv.

Den grundlæggende mekanisme involverer en T-cellemedieret respons, primært Th1, der udskiller IFN-γ og TNF-α. Dette signalerer makrofager til at omdannes til epiteloide histiocytter og danner Langhans-type kæpeceller. Granulomet bygges omkring antigenet og kan have central nekrose (caseøs) eller være noncaseating.

Der findes forskellige typer af granulomer. Caseatinge granulomer har central nekrose og ses ofte ved tuberkulose og visse svampeinfektioner; noncaseating granulomer mangler central nekrose og ses ved sarcoidose, Crohns sygdom og andre immunmedierede tilstande. Mikroskopisk viser de epiteloide celler, kæmpeceller og en ring af lymfocytter omkring.

Årsager omfatter infektiøse agenser som Mycobacterium tuberculosis og histoplasma samt ikke-infektiøse tilstande som sarcoidose, inflammatoriske tarmsygdomme, fremmedlegemer og silikose. Granulomer fungerer som kroppens forsøg på at isolere vedvarende antigen og beskytte omkringliggende væv.

Diagnose og behandling: Histologi med specialfarvninger (Ziehl-Neelsen for acid-fast baciller, GMS/PAS for svampe) understøtter diagnosen. Behandling afhænger af årsagen: infektiøse granulomer kræver målrettet antimikrobiel terapi; immunmedierede tilstande kan kræve kortikosteroider eller andre immunmodulerende midler. Generelt sigter behandlingen mod at fjerne eller behandle den udløsende faktor og stabilisere vævet.