granulomatöse

Granulomatøse refererer til granulomatøs inflammation, en histologisk tilstand kendetegnet ved dannelse af granulomer — små nodulære samlinger af makrofager, ofte omdannet til epiteloide celler og med multinukleære kæmpeceller, omgivet af lymfocytter. Granulomer dannes som svar på vedvarende stimuli, som kroppens immunforsvar ikke er i stand til at eliminere fuldstændigt.

Årsagerne opdeles i infektiøse og ikke-infektiøse faktorer. Infektiøse årsager omfatter Mycobacterium tuberculosis og andre mykobakterier samt visse svampe, for eksempel Histoplasma eller Coccidioides. Ikke-infektiøse tilstande omfatter sarcoidose, inflammatoriske sygdomme som Crohns sygdom og granulomatose med polyangiitis, samt hypersensitivitetspneumonitis og fremmedlegeme-granulomose. Granulomer kan forekomme i mange organer, især lunger, hud og lymfeknuder.

Morfologi varierer: caseating (kaseøs) granulomer ses typisk ved tuberkulose og visse svampeinfektioner, mens non-caseating granulomer ofte findes ved sarcoidose. Granulomer kan påvirke kar og væv, hvilket kan føre til fibrose og organdysfunktion over tid.

Klinisk betydning varierer med årsag og involverede organer; lungerne er ofte berørte, men granulomatøse processer kan også involvere hud, nyrer, lever og CNS. Diagnosen hviler på en kombination af billedgivning (røntgen eller CT), histologi og mikrobiologiske undersøgelser. Prøver kan undersøges for tilstedeværelse af mycobakterier eller svampe ved specialfarvninger og kultur eller PCR.

Behandling afhænger af årsagen. Infektiøse granulomatøse tilstande kræver specifik terapi (f.eks. antituberkuløs behandling eller antifungale midler). Inflammatoriske granulomatøse tilstande behandles ofte med kortikosteroider og immunsuppressiva. Progonose varierer og afhænger af tidlig diagnose og behandling samt omfang af organpåvirkning. Granulomatøse beskriver en histologisk mønster, ikke en enkelt sygdom.