fortællerstemme

Fortællerstemme betegner den stemme gennem hvilken en historie bliver fortalt. Den omfatter både hvem der fortæller, hvordan fortællingen præsenteres, og hvilken relation læseren har til fortælleren. Fortællerstemmen kan være tydelig og projiceret eller mere dæmpet og indirekte, og den påvirker, hvordan begivenhederne opleves og forstås.

Typiske former inkluderer jeg-fortælleren (førsteperson) og tredjepersons-fortælleren (han/hun). Inden for tredjeperson findes alvidende fortæller, som kender alle tanker og begivenheder, og begrænset alvidende fortæller, der følger en eller få karakterers synsvinkel. Der kan også være en upålidelig fortæller, hvis oplysninger og fortolkninger er præget af fejltagelser eller partiskhed.

Fokalisation beskriver gennem hvilken karakter eller hvilket perspektiv begivenhederne opleves. Fortællerstemmen har typisk en tone, stil og register, der påvirker læserens fortolkning og den følelsesmæssige afstand til handlingen. Troværdigheden af fortællerstemmen kan variere fra høj til lav og kan ændre sig i løbet af værket.

I skønlitteraturen og andre medier kan fortællerstemmen være eksplicit kommenterende eller mere implicit til stede gennem stil og narration. I film og lydbøger opstår en lignende stemme gennem voice-over eller narrativ indlevelse, som former publikums opfattelse af handlingen og karaktererne.

Forfattere og dramaturger vælger fortællemåden med henblik på effekt: nærhed eller afstand til handlingen, tone, ironi og tema, samt hvor meget information der deles med læseren eller seeren.