fortællingen

Fortællingen er den narrative del af en historie: det, der fortælles, hvordan den bliver fortalt, hvilke figurer og hvilke begivenheder der indgår, og hvilken synsvinkel der anvendes. Ordet kan referere til en enkelt tale eller til en større kreds af historier og anvendes bredt inden for litteratur, film, journalistik og mundtlig formidling.

Etymologisk stammer termen fra verbet fortælle ('at fortælle') med den bestemte ental suffiks '-en', og findes i dansk som 'fortællingen'. På norsk og svensk findes ækvivalente ord (fortellingen, berättelsen). I dansk sammenhæng adskiller fortællingen sig fra begreber som 'handling' (det der sker) ved at fokusere på, hvordan historien bliver præsenteret og formidlet.

I litteratur- og folkevidenskab kan fortællingen udfolde sig gennem forskellige narratologiske aspekter: fortællerstemme, synsvinkel, tidsforløb, kilde og pålidelighed. Den kan være fiktiv eller faktuel og kan omfatte mundtlig tradition, oral eller skriftlig formidling, herunder folkeeventyr og nyere medial fortælling.

Som begreb bruges fortællingen til at analysere, hvordan en historie bygges op, hvilke værdier den formidler, og hvordan læseren eller tilhøreren opfatter den. Det ligger tæt sammen med, hvordan fortiden og nutiden fremstilles i kulturproduktion og forskning.