fortælleren

Fortælleren er den stemme, der formidler historien til læseren. I narratologien beskrives fortælleren som en position eller funktion, der bestemmer, hvordan begivenhederne præsenteres og opleves. Fortælleren kan være en person inden for historien (intradiegetisk fortæller) eller en stemme uden for historien (extradiegetisk fortæller).

Der findes flere fortællertyper, der varierer i synsvinklen. Jeg-fortælleren, eller førstepersonsfortælleren, fører historien gennem et jeg og giver læseren adgang til personlige tanker og følelser, ofte med en subjektiv farve. Den tredjepersonsfortæller kan være alvidende (allvidende) og kende alle karakterers indre liv og baggrund, eller den kan være begrænset i synsvinklen og følge en eller få karakterers perspektiv (fokalisering). En upersonlig eller refererende fortæller disponerer information uden at knytte den til en enkelt person og giver en mere distanceret beretning.

Funktion og virkning: Fortælleren bestemmer, hvilke oplysninger der når læseren, hvilken tone der anvendes, og hvor tæt læseren kommer på begivenhederne. Pålideligheden af fortælleren kan være central i læsningen: en pålidelig fortæller giver et sammenhængende, troværdigt billede, mens en utroværdig eller på flere måder fragmenteret fortæller kan afsløre narrativt spil og uafklarede motiver.

I praksis kan fortælleren også være bevidst om sin egen rolle, kommentere den eller bryde den fjerde væg gennem metafiktion. Samlet set er fortælleren en grundlæggende dimension i fortælling og en vigtig nøgle til at forstå en fortællings struktur og betydning.