fordelssøgning

Fordelssøgning refererer til adfærd, hvor aktører søger at maksimere personlige eller gruppers fordele gennem påvirkning af beslutningsprocesser, udnyttelse af institutioner eller strategisk tilpasning af handlinger. Begrebet anvendes på tværs af økonomi, politik, organisationsteori og samfundsvidenskaber, og kan forekomme i erhvervsliv, offentlig forvaltning og civilsamfund.

Ordet er sammensat af fordel og søge og bruges bredt til at beskrive incentive- og adfærdsdynamikker, der ikke nødvendigvis er ulovlige, men ofte forekommer i gråzoner og under utilstrækkelig gennemsigtighed i beslutningsprocesser.

Eksempler inkluderer virksomheder, der lobbyer for skattelettelser eller subsidier; interessegrupper, der forsøger at ændre regler til egne fordele; offentlige tjenestemænd, der udsteder fordele til projekter baseret på relationer; og borgere, der udnytter sociale ordninger til ukorrekt fordel. I økonomisk og politisk teori er fordelssøgning ofte forbundet med begrebet rent-seeking.

Kritik og konsekvenser: Fordelssøgning kan lede ressourcer væk fra produktive aktiviteter og reducere tilliden til offentlige institutioner, hvilket underminerer effektivitet og retfærdighed. Modforanstaltninger omfatter gennemsigtighedsinitiativer, antikorruptionsregler, konkurrence- og reguleringsforanstaltninger, begrænsning af lobbyisme og uafhængige beslutningsorganer.

Se også: rent-seeking, lobbying, regulatorisk fangst, offentlig politik.