samfundsvidenskaber

Samfundsvidenskaberne er en fællesbetegnelse for videnskaber, der undersøger samfund, grupper, organisationer og menneskelig adfærd ved systematisk indsamling og analyse af data og tekster. De omfatter sociologi, antropologi, statskundskab (politik), økonomi, psykologiske videnskaber, geografi med menneskelig fokus, kriminologi, demografi og informations- og kommunikationsvidenskab. Fælles for disciplinerne er studiet af sociale mønstre, institutioner og processer som kultur, magt, arbejde, uddannelse og velstand.

Metoderne spænder fra kvantitative teknikker som spørgeskemaer, statistiske analyser og eksperimenter til kvalitative metoder som feltarbejde, interviews, tekstanalyse og deltagerobservation. Mange forskere anvender blandede metoder. Fagområderne arbejder ofte med forskningsdesign, der sigter mod forklaring, beskrivelse eller evaluering af politikker og programmer, og de lægger vægt på empirisk evidens og teoretisk forankring.

Historisk opstod samfundsvidenskaberne som en del af moderniteten og oplysningstiden, senere formaliseret gennem universitetsfag og forskningsinstitutioner i 1800- og 1900-tallet. Centrale problemstillinger omfatter sociale uligheder, politisk legitimitet, økonomisk udvikling, kulturforandringer og menneskelig adfærd i grupper og institutioner.

Uddannelse og anvendelse: universiteter tilbyder bachelor-, kandidat- og ph.d.-grader i samfundsvidenskab. Akademia er ofte tværfaglig og anvendes i offentlig virksomhed, erhvervsliv, sundhedssektoren og sociale ydelser til at informere politik, planlægning og praksis. Etiske overvejelser og analytisk åbenhed er centrale, ligesom forskningen står over for udfordringer som bias og begrænset generaliserbarhed.