familiesammenhæng

Familiesammenhæng er et begreb inden for sociologi og familiepolitik, der beskriver graden af sammenhæng og solidaritet i familien. Det omfatter de følelsesmæssige bånd mellem medlemmerne, fælles værdier og mål, funktionaliteten af roller og ansvarsområder samt familiens evne til at håndtere livsforandringer sammen.

Dimensionerne af familiesammenhæng kan omfatte følelsesmæssig tilknytning, kommunikation af behov og ønsker, evne til konfliktløsning, klarhed omkring roller, rutiner og fælles aktiviteter samt støtte fra netværk og økonomisk stabilitet, der bidrager til modstandsdygtighed i krisesituationer.

Faktorer, der påvirker familiesammenhæng, inkluderer forældrenes omsorgsfuldhed, mental sundhed og trivsel, socioøkonomiske forhold, kulturelle normer og migrationsbaggrund samt struktur (for eksempel kernefamilie versus enlige forsørgere). Eksterne stressfaktorer som arbejdsløshed, sygdom og flytning kan svække eller styrke sammenhængen afhængigt af støttesystemer.

Betydningen af høj familiesammenhæng ligger i positive konsekvenser for børn og voksne: bedre trivsel, kognitiv og følelsesmæssig udvikling hos børn, stærkere sociale forbindelser og større sandsynlighed for skolemæssig og senere livs succes. Omvendt kan lav sammenhæng øge risikoen for konflikt og negative udviklingsforløb.

Måling af familiesammenhæng sker ofte gennem spørgeskemaer og observationer i forskningen, der vurderer emotionel tilknytning, kommunikation, beslutningsfællesskab og opfattelsen af støtte. Politikker kan understøtte familiesammenhæng ved at forbedre adgang til børnefamilieydelser, pædagoger og sundhedsressourcer, rådgivning og tilbud om tidlig indsats i familier med særlige udfordringer.