epigenetikken

Epigenetikken er studiet af arvelige ændringer i genekspression, der ikke involverer ændringer i selve DNA-sekvensen. Disse ændringer kan påvirke, hvordan celler læser generne, og de kan overføres under celledeling og endda mellem generationer. Epigenetiske mekanismer fungerer som et ekstra lag af information oven på det genetiske kode, der regulerer, hvilke gener der er aktive eller inaktive i en given celle.

De mest undersøgte epigenetiske mekanismer inkluderer DNA-methylering, hvor methylgrupper tilføjes til DNA-molekyler, og histonmodifikationer, hvor proteiner kaldet histoner, som DNA'et vikler sig omkring, bliver kemisk modificeret. Disse ændringer kan gøre DNA mere eller mindre tilgængeligt for de maskiner, der aflæser generne, og dermed påvirke genaktiviteten. Miljømæssige faktorer som kost, stress og eksponering for kemikalier kan påvirke disse epigenetiske mærker.

Epigenetiske ændringer spiller en afgørende rolle i mange biologiske processer, herunder celleudvikling, hvor ens celler differentierer sig til specialiserede celletyper, og i respons på miljømæssige signaler. Desuden er der en stigende forståelse af epigenetikkens involvering i sygdomme som kræft, neurologiske lidelser og autoimmune sygdomme. Forskning inden for epigenetikken åbner nye muligheder for diagnose og potentielt for terapier, der sigter mod at korrigere dysfunktionelle epigenetiske mønstre.