energikredsløb

Energikredsløb i økologi beskriver, hvordan energi bevæger sig gennem et økosystem og omdannes undervejs. Det starter med sollys, som grønne planter og andre fotosyntetiske organismer fanger og omdanner til kemisk energi i form af organisk stof. Energi lagres i plantebiomasse og kan senere udnyttes af andre organismer og til sidst udgå som varme til omgivelserne.

I økosystemer fordeles energien gennem trofiske niveauer. Gross primary production (GPP) er den samlede energi, som planter producerer gennem fotosyntese. Respiration i planterne og andre produkter reducerer dette til net primary production (NPP), som udgør den energi, der bygges op i væv og dermed er tilgængelig for forbrugere.

Overførslen af energi mellem trofiske niveauer følger ofte en tommelfingerregel: omkring 10% af energien ved et niveau overføres til næste niveau. Resten går tabt som varme gennem respiration, bevægelse og fordøjelse. På grund af dette er energikredsløb ofte kendetegnet ved en pyramidisk struktur med størst aktivitet ved bunden og aftagende energi til spidsniveauerne.

Nedbrydere og detritivorer spiller en vigtig rolle ved at nedbryde dødt materiale og affald og dermed sikre, at energi og næringsstoffer fortsat er tilgængelige i kredsløbet. Energi ender ikke i et lukket kredsløb; den forsvinder som varme til omgivelserne.

Menneskelige påvirkninger som ændret arealanvendelse, klima og næringsstoffer kan ændre energikredsløbet ved at påvirke GPP og NPP og dermed mængden af energi, der flyder gennem økosystemet. Forståelse af energikredsløb er central for økologisk forskning og naturforvaltning.