endothelcellerne

Endothelcellerne er glatte, pladeformede celler som beklæder indersiden af alle blodkar og lymfekar og danner et enkelt lag kaldet endothelium (tunica intima). De stammer fra mesoderm og udgør grænsefladen mellem blodbanen og vævet, hvor de regulerer udvekslingen af væsker, næringsstoffer og celler.

Deres primære funktioner omfatter en kontrolleret permeabilitet mellem blod og væv, regulering af vaskulær tone og blodflow samt deltagelse i koagulation, inflammation og immunforsvar. Endothelcellerne producerer vasodilatatorer som nitrogenoxid (NO) og prostacyclin (PGI2) samt vasokonstriktoren endothelin-1. De udøver derfor en balanceret kontrol af blodtryk og blodgennemstrømning. De påvirker også blodkoagulation ved at udtrykke antikoagulative og prokoagulative overfladeproteiner og ved at lagre eller udskille von Willebrand-faktor. Desuden styrer de leukocyttrafik og vævets immunreaktioner gennem kemotaksi og adhæsion via junction- og overfladeproteiner. Endothelcellerne sættes i gang af mekanisk stimuli som shear stress og kan inducere angiogenese ved VEGF.

Endothelialt væv varierer i struktur: kontinuerligt endotel findes i skeletmuskulatur og lunger; fenestreret endotel findes i nyre, tarm og endokrine organer; discontinuøst endotel findes i lever, milt og knoglemarv. Celleforbindelser som tight junctions og adherens junctions (VE-cadherin) sammen med basalmembran og glycocalyx giver barriere og filtreringsegenskaberne. Markører som CD31 (PECAM-1), VE-cadherin og von Willebrand-faktor anvendes i forskning og diagnostik.

Sygdom og klinik: Endothelial dysfunktion er central i atherosklerose, hypertension og diabetes samt i sepsis og ødemdannelse. Behandlingretninger fokuserer på at forbedre endotel funktion, reducere inflammation, og kontrollere koagulation samt at målrette endoteliale signalveje og receptorer.