endotelcellerne

Endotelcellerne er et sammenhængende lag af specialiserede celler, der beklæder indersiden af alle blod- og lymfekar og danner endothelium. De adskiller blodbanens lumen fra det omgivende væv og danner grænsefladen mellem blod og væv.

Funktioner: Endothelet regulerer væskeflow og udveksling af næringsstoffer, affald og cellekommunikation. Det producerer vasodilatorer som nitrogenoxid (NO) og vasokonstriktorer som endothelin, og reagerer på blodstrømmen gennem mekanotransduktion. Endothelcellerne påvirker koagulation ved at udtrykke både antikoagulerende og prokoagulerende faktorer og derved give en trombocytvenlig overflade. Endotelet styrer også immuntrafik ved at udtrykke adhesionsmolekyler og styre leukocyttransmigration.

Typer og placering: Der findes forskellige endoteltyper: kontinuerligt endotel i muskulære kar og lunger, fenestreret endotel i kirtler og nyrer, og discontinuous (sinusoidel) endotel i lever og milt. Overfladen er dækket af glycocalyx og understøttes af basalmembran, pericyter og underliggende bindevæv.

Udvikling og markører: Endothelceller stammer fra mesodermale angioblastceller. Typiske overflademarkører inkluderer CD31/PECAM-1, VE-cadherin og von Willebrand-faktor (vWF).

Patologi: Endoteldysfunktion spiller en central rolle i kardiovaskulære sygdomme som hypertension, diabetes og aterosklerose og er forbundet med øget permeabilitet, ændret koagulationsstatus og inflammatorisk aktivitet.

Forebyggelse og behandling: Livsstilsændringer og medicin, eksempelvis statiner og antihypertensiva, kan forbedre endotelfunktionen og varetage vaskulær sundhed.