dødsårsager

Dødsårsager betegner årsagen til et menneskes død og anvendes i sundhedsregistre og folkeoplysningsstatistikker. I registreringen skelner man typisk mellem den underliggende dødsårsag og bidragende forhold. Den underliggende dødsårsag er den tilstand eller sygdom, som udløste dødsprocessen, mens bidragende faktorer kan være øvrige helbredstilstande eller omstændigheder, der hastede dødens forløb. For at lette international sammenligning bruges ICD-systemet til klassifikation af dødsårsager.

Dødsårsager opdeles ofte i naturlige årsager (forårsaget af sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, kræft og lungesygdomme) og ydre dødsårsager (ulykker, forgiftninger, selvmord, mord). Mange lande registrerer både den underliggende årsag og ledsagende forhold, hvilket giver et mere nuanceret billede af dødeligheden og dens årsager.

Fastlæggelse af dødsårsag sker gennem klinisk vurdering, dødsattest og ofte autopsi, især når årsagen er ukendt eller usikker. Hvis der ikke kan fastslås en årsag, registreres dødsfaldet som ukendt eller uafklaret. Kvaliteten af dødsårsagsdata påvirkes af dokumentation, diagnostiske muligheder og praksisser i forskellige helsetjenester.

Anvendelsen af dødsårsagsdata er central for folkesundheden. Dataene bruges til overvågning af sundhedstilstande, planen for forebyggelsesindsats og for forskning samt til ressourcefordeling. ICD-kodning muliggør sammenligninger mellem lande og over tid. Globalt skifter dødeligheden i retning af ikke-smitsomme sygdomme i mange højindkomstlande, mens infektionssygdomme og ulykker stadig er vigtige dødsårsager i andre regioner.