højindkomstlande

Højindkomstlande er en betegnelse i økonomiske og udviklingspolitiske sammenhænge om lande med høj gennemsnitlig bruttoindkomst pr. indbygger. Den mest udbredte klassificering optræder hos Verdensbanken, som inddeler lande efter GNI per capita (målt i aktuelle amerikanske dollars). Grænsen mellem højindkomst og andre indkomstgrupper justeres årligt for ændringer i valutakurser og købekraft. Kategorien anvendes i statistikker, forskning og international politik som indikator for levestandard og økonomisk udvikling.

Højindkomstlande har som regel veludviklede servicesektorer og virksomheder inden for industri, teknologi og finans. De råder ofte over moderne infrastruktur, høj arbejdskraftproduktivitet og omfattende offentlige ydelser såsom uddannelse og sundhed. Humant udviklingsindeks, forventet levealder og læsefærdigheder ligger typisk i de højeste kategorier, og landene har ofte diversificerede og eksportorienterede økonomier samt betydelige udenlandske investeringer.

Området omfatter størstedelen af Nordamerika og Vesteuropa samt udvalgte asiatiske og mellemliggende regioner, herunder mange olieproducerende stater i Mellemøsten og økonomier i Oceanien. Overlappet med OECD-medlemskabet er stort, men ikke komplet, og nogle højindkomstlande er ikke OECD-lande. Begrebet udgør en pragmatisk ramme til at beskrive økonomisk velstand og udviklingsniveau uden at være helt entydigt i forhold til politisk eller institutionel struktur.

Udfordringer for højindkomstlande inkluderer indkomstulighed, afhængighed af konjunkturer og global handel samt demografiske og miljømæssige spørgsmål, som kræver langsigtet politisk planlægning.