dobbeltspalteeksperiment

Dobbeltspalteeksperimentet er et grundlæggende eksperiment i fysik, der demonstrerer interferens og bølgelignende adfærd hos lys og, i senere forsøg, hos materie som elektroner og atomer. Typisk sættes en kilde foran to snævre spalter, hvis afstand og bredde giver konstruktiv og destruktiv interferens på en skærm. Resultatet er et regelmæssigt mønster af lyse og mørke striber, der afspejler summen af vejernes amplitude.

Historisk går ideen tilbage til Thomas Youngs forsøg i begyndelsen af 1800-tallet, som viste lysbølgernes natur. Siden er eksperimentet udført med forskellige partikler og energier, hvilket støtter kvantemekanikken som beskriver bølgelignende adfærd og superposition ved kvantetilstande. Hvis man forsøger at måle, hvilken spalte en partikel passerer gennem, forsvinder interferensmønstret, og mønstret nærmer sig det, man forventer for et klassisk partikelspor. Dette udtrykker sammenhængen mellem information om vej og kvantetilstand.

Betydningen af dobbeltspalteeksperimentet ligger i dets tydelige demonstration af bølgetilstanden sammen med partikeltilstanden i kvantemekanikken og i Bohrs komplementaritetsprincip. Eksperimentet er vist for fotoner, elektroner, neutroner, atomer og endda enkelte molekyler, hvilket understreger, at bølgeegenskaben er generel for kvantegenstande.

Variationer som kvanteeraser viser, at fjernelse eller gendannelse af vejoplysninger kan ændre eller gendanne interferensen, hvilket understreger forholdet mellem information og kvantetilstand.