Dobbeltspalteeksperimentet

Dobbeltspalteeksperimentet er et klassisk fysikeksperiment, der viser bølgelignende interferens i lys og andre partikler. Det blev grundlagt af Thomas Young i 1801, der viste, at lys passerer gennem to smalle spalter og danner et mønster af lyse og mørke striber på en skærm. Dette interferensmønster blev fortolket som bevis for lysets bølgenatur og sænkede støjen omkring partikelteoriens dominerende corpuskelopfattelse.

I moderne versioner udsendes enkeltpartikler, og over tid danner de samme interferensmønstre, hvilket viser at hver partikel interfererer med sig selv gennem to mulige veje. Hvis man derimod forsøger at måle gennem hvilken spalte en partikel passerer, forsvinder interferensmønsteret og man får to tydelige baner i stedet. Dette illustrerer kvanteprincipperne om superposition og måling. Hvorvidt et måleinstrument tillader eller afslører vejinformation, påvirker resultatet.

Betydning og fortolkning: Dobbeltspalteeksperimentet har spillet en central rolle i kvantemekanikken ved at demonstrere bølgetilgængelighed og bølge-funktionens rolle som sandsynlighedsamplitude. Det belyser komplementaritet, hvor forskellige målte egenskaber ikke kan ses samtidigt med fuld præcision, og viser hvordan måleapparatet påvirker udfaldet.

Varianter og videreuddannelse: Forskellige varianter omfatter elektron-, neutron-, atom- og molekyleinterferens. Forsinket valg og kvanteeraser-eksperimenter viser, at oplysninger om vej kan fjernes eller ændres, og i nogle opsætninger kan interferense genskabes. I dag udnyttes idéen i kvanteinformationsprojekter og kvanteberegninger som en grundlæggende demonstration af kvanteadfærd.