datahastighed

Datahastighed betegner hastigheden, hvormed data overføres mellem to punkter i et netværk eller en lagringsløsning. Den måles typisk i bit per sekund (bps) og dets multipler som Kbps, Mbps og Gbps. Der skelnes mellem den teoretiske maksimale hastighed og den faktiske hastighed, som opnås i praksis.

Flere faktorer påvirker datahastigheden. Den centrale faktor er båndbredden, altså forbindelsens kapacitet, mens latency (forsinkelse), fejlrate og netværksbelastning også spiller væsentlige roller. Gennemstrømning (throughput) beskriver den faktiske effektive datahastighed og kan være lavere end forbindelsens maksimale båndbredde. Afstand, medie og trådløse forhold er især afgørende i trådløse eller støjende miljøer; fiberoptiske kabler giver ofte høj og stabil hastighed, mens kobber og luftbårne medier kan være mere sårbare over for forringelser.

Måling af datahastighed udføres ofte med hastighedstests, der rapporterer download- og uploadhastigheder. Resultaterne afhænger af måleforholdene såsom serverplacering, netværksbelastning og tidspunktet på dagen. Teoretiske grænser kan beskrives ved principper i informationsteori, såsom Shannon-hastighedsformlen, som angiver en øvre begrænsning for, hvor hurtigt information kan overføres over en given kanal.

I praksis anvendes datahastighed i mange sammenhænge: hjemmenetværk med fiber eller kobber, Wi-Fi og mobilnetværk (f.eks. 4G/5G), samt i datacentre, hvor høj hastighed er nødvendig for adgang til lagring og applikationer. Overvejelser om datahastighed inkluderer både indgående og udgående hastigheder og den samlede kapacitet for en given forbindelse.

For at øge datahastigheden kan man opgradere til højere båndbredde, forbedre udstyr og konfiguration, vælge bedre trådløse standarder og reducere overhead gennem netværksoptimering. Pakketab, høje latenstider og overbelastning kan dog reducere hastigheden uanset den fysiske kapacitet.