dämpning

Dæmpning er reduktion af energi og amplituden i et dynamisk system over tid, så bevægelser og svingninger aftager og til sidst ophører. Dæmpningen kan opstå ved energitab som varme, friktion eller stråling og er afgørende for hvor hurtigt et system vender tilbage til hvile eller en stabil tilstand uden vedvarende svingninger.

I mekaniske systemer optræder dæmpning typisk gennem kræfter, der modvirker bevægelse, såsom viskøs modstand eller friktion. En almindelig enkel model beskriver dæmpningskraften som F_d = -c v, hvor v er hastigheden og c dæmpningskoefficienten. Sammen med massen m og stivheden k bestemmer c og k, hvilket dæmningstilstand et system har.

Et vigtigt begreb er dæmpningsforholdet ζ. Underdæmpede systemer (ζ < 1) har svingninger med aftagende amplituder; kritisk dæmpning (ζ = 1) giver hurtigst tilbagevenden uden overshoot; overdæmpede systemer (ζ > 1) vender langsomt tilbage uden svingninger. Dæmpningen påvirker responstid, stabilitet og overshoot i tidsdomænet.

Elektriske kredsløb og kontrolsystemer dæmper også oscillationer gennem modstand, dæmpende feedback og energitab. I RLC-kredsløb bestemmes dæmpningen ofte af forholdet mellem resistans, induktans og kapacitans, mens i kontrollerede systemer dæmpning justeres via feedbackparametre.

I akustik refererer dæmpning til absorption af lyd og reduktion af rumklang, hvilket måles som RT60. Materialer med høj dæmpning absorberer mere lyd og anvendes til lydisolering og forbedret lydkvalitet i rum og udstyr; dæmpning af vibrationer er også vigtig i bygninger, broer og køretøjer.