bussprotokoller

Et bussprotokol er en samling regler, der bestemmer, hvordan en gruppe enheder deler en fælles kommunikationskanal og udveksler data. Protokollen definerer formatering af beskeder, adressering af enheder, adgang til bussen (arbitration), synkronisering og fejlhåndtering. Hovedformålet er at muliggøre pålidelig og effektiv kommunikation mellem forskellige komponenter i et system uden en central controller.

Typiske karakteristika ved bussprotokoller inkluderer topologi (f.eks. delt bus eller point-to-point), kommunikationsretning og hastighed, datarepræsentation (bit- eller bytestrøm), samt mekanismer til fejlregistrering og fejlhåndtering. Mange protokoller har også bestemmelser for tidsbegrænsede operationer og determinisme, hvilket er vigtigt i realtidssystemer.

Mange velkendte eksempler på bussprotokoller omfatter I2C og SPI i indlejrede systemer, CAN-bus og LIN i bilindustrien, samt RS-232 og RS-485 til seriel kommunikation. Højhastigheds- og udstyrsbundne protokoller som USB og PCIe anvendes i personlige computere og inden for tilslutning af perifere enheder. I automobile og luftfart findes også mere specialiserede protokoller som FlexRay og MIL-STD-1553. Hver protokol har sine styrker og begrænsninger med hensyn til hastighed, determinisme, kabelbehov og kompleksitet.

Standardisering og udvikling af bussprotokoller styres af forskellige organisationer som ISO, IEC, IEEE, SAE og industristandardorganer. Nogle protokoller er åbne og offentligt dokumenterede, andre er proprietære og integreres gennem konkrete leverandørløsninger. Valget af protokol afhænger af krav til hastighed, pålidelighed, realtid og omkostninger.