blodpropdannelsen

Blodpropdannelse er processen hvor blod koagulerer og danner en prop i et blodkar. Det er en nødvendig del af kroppens sårtilheling, men kan være skadelig hvis propper dannes ukontrolleret og forhindrer blodgennemstrømning. Processen deles typisk i primær hæmostase, hvor blodplader danner en plug ved karspasme og aktivering af blodplader, og sekundær hæmostase, hvor koagulationskaskaden danner fibrin som stabiliserer proppen. Samlet stopper den blødningen ved skade, men kan give trombe hvis den opstår i upassende sammenhæng.

Virchows triade beskriver tre hovedelementer der øger risikoen for blodpropdannelse: ændringer i blodets strømning (stase eller turbulens), ændringer i blodets koagulationsevne (hyperkoagulabilitet) og skade på endothelium i blodkarrene. Årsager inkluderer langvarig immobilisering, kirurgi, kræft, graviditet og hormonel behandling, rygning, overvægt og genetiske tilstande som faktor V Leiden, prothrombin G20210A-mutation samt mangel på antitrombin, protein C eller protein S.

Arterielle tromber består ofte af blodplade-rige hvide tromber og opstår særligt ved aterosklerose og iskæmiske hændelser som hjerteinfarkt og slag. Venøse tromber er ofte fibrinrige og røde og ses ved dyb venetrombose og ved lungeemboli. Dannelse af fibrin sker via sekundær hæmostase og nedbrydningen af fibrin sker gennem fibrinolyse ved plasmin.

Behandling og forebyggelse omfatter antikoagulerende medicin (for eksempel DOACs eller warfarin i visse tilfælde), antiplatelet terapi ved arterielle tilstande, og i akutte situationer trombolyse eller mekanisk fjernelse af tromben. Forebyggelse i højrisikosituationer inkluderer tidlig mobilisering efter operation, væske- og elektrolytbalance, kompression og risikovurdering og behandling af underliggende tilstande.