amnionvæske

Amnionvæske er den klare væske, der omslutter fosteret i amnionsækken. Den dannes tidligt i graviditeten og stammer fra flere kilder: i første trimester primært fra maternel plasma og diffusion gennem membraner; senere udgøres størstedelen af væsken af fostrets urin, mens sekret fra lunger og hud også bidrager. Sammensætningen omfatter vand, elektrolytter, proteiner og små antal celletyper fra fosteret.

Funktioner: Amnionvæsken beskytter fosteret mod mekaniske stød, opretholder en konstant temperatur og giver plads til bevægelse uden vedhæftning af fosterhinden. Den understøtter lungeudvikling og normal vækst af skelet og muskler og fungerer som kilde til næringsstoffer og vævsfaktorer til fosteret.

Volumen og klinisk betydning: Amnionvæskevolumen øges gennem graviditeten og ligger ved terminen typisk i området hundredvis af milliliter til omkring en liter, variérende mellem individer. Oligohydramnion betegner lavt volumen og kan være tegn på nedsat nyrefunktion hos fosteret eller ruptur af fostervand; polyhydramnion betegner for meget væske og ses ved visse misdannelser, maternel diabetes eller tvillingefostertilstand. Begge tilstande kræver ultralydsovervågning og korrekt håndtering.

Anvendelser og analyse: Ultralydsdiagnostik vurderer amnionvæskevolumen med AFI eller enkelt dybeste lomme. Amnionvæske kan også indhentes ved amniocentese til genetiske undersøgelser og til vurdering af fostrets lungemodning (L/S-forhold), infektioner og visse obstetriske tilstande som isoimmunisering.

Historisk betydning og håndtering: Vurdering af amnionvæske er central i prenatal pleje og ved fødselsplanlægning. Behandling af oligohydramnion fokuserer på at adressere underliggende årsager og kan i obstetrisk praksis omfatte amnioinfusion under fødsel for at mindske compression af navlestrengen.