Vandkvaliteten

Vandkvaliteten beskriver vandets kemiske, fysiske og biologiske egenskaber og dens egnethed til specifikke anvendelser, såsom drikkevand, badning eller økosystemets bevaringsmål. Den drives af parametre som pH, turbiditet, ledningsevne, opløst ilt og temperatur, samt alkalinitet og hårdhed. Hygiejniske og miljømæssige krav overvåges især for drikkevand, hvor det også omfatter mikrobiologiske indikatorer som E. coli og totalcoliforme bakterier. Kemiske forureningselementer inkluderer nitrat og nitrit, tungmetaller som bly, arsenik og kviksølv, samt organiske forbindelser og pesticider.

Metoder til måling og evaluering følger nationale og internationale standarder, f.eks. WHOs retningslinjer og lokale drikkevandsstandarder. Vandforsyningsselskaber udfører regelmæssige prøver, og der kan være krav om prøvetagningsfrekvens og principper for prøvetagning. Private brønde og hjemmetest giver ofte alternative oplysninger men kræver omhyggelig fortolkning.

Behandling og beskyttelse af kilde er afgørende: vandkilder kan være overfladevand eller grundvand; til drikkevand anvendes forbehandling, koagulering, filtrering, desinfektion og, hvis nødvendigt, pH-justering og korrosionskontrol.

Miljøfaktorer som forurening fra landbrug, industri og spildevand samt klimaforandringer påvirker vandkvaliteten. Dårlig vandkvalitet kan medføre sundhedsrisici og påvirke økosystemer og rekreative aktiviteter. Overvågning og politikker sigter mod at beskytte vandressourcerne og sikre trygt vand gennem hele vandets kredsløb.