Ubevidsthed

Ubevidsthed er et dansk begreb med flere betydninger afhængigt af kontekst. Det kan referere til en tilstand, hvor en person ikke er bevidst eller reagerer på stimuli, som ved søvn, bedøvelse, besvimelse eller koma. Det kan også betegne et psykologisk begreb, der beskriver dele af sindet som ikke er tilgængelige for bevidst opmærksomhed.

I medicinsk sammenhæng bruges ubevidsthed om tilstande hvor bevidstheden midlertidigt eller varigt er nedsat eller fraværende. Det kræver ofte hurtig vurdering og behandling, især ved besvimelse, head injuries, forgiftning eller neurologiske tilstande.

I psykologien beskrives ubevidstheden som et område der rummer impulser, ønsker og minder som ikke er i bevidst fokus. Dette synspunkt har rødder i den psykoanalytiske tradition, særligt hos Sigmund Freud, der talte om det dynamiske ubevidste som kilde til konflikter og forsvarsmekanismer. Efterfølgende har også Carl Jung bidraget til begrebet med idéen om et kollektivt ubevidst.

I moderne psykologi og neurovidenskab sondres der mellem ubevidste processer og bevidste processer. Ikke-bevidste eller automatiske processer kan påvirke perception, beslutninger og handlinger uden bevidst opmærksomhed. Forskning i implicit læring og priming understreger, at hjernen kan behandle information uden bevidst indsats, hvilket udfordrer strikte opdelinger mellem bevidst og ubevidst.

Kritik af ubevidsthedens anvendelse betoner, at begrebet ofte er afstandtagen fra empirisk målbare fænomener, og moderne sprogvalg lægger vægt på funktionelle beskrivelser af bevidsthed og unconscious processing.