UVsårbarhed

UVsårbarhed betegner graden af følsomhed over for ultraviolett stråling fra solen eller kunstige kilder. Den kan gælde for organismer, materialer og tekniske systemer og påvirkes af bølgelængde, eksponeringstid, intensitet og beskyttende faktorer som pigmentering eller UV-stoffer i materialer og coatings.

I biologiske sammenhænge er UV-stråling organiseret i UV-A og UV-B, hvor UV-B er mere energirig og forbundet med DNA-skade og øget risiko for hudkræft, mens UV-A bidrager til for tidlig hudaldring og underliggende vejrtrækning avere. Kroppens beskyttelse omfatter pigmentering (melanin), hudens DNA-reparationsmekanismer og immunforsvar, men sårbarheden varierer med hudtype, alder, medicin og eksponeringens varighed og intensitet.

For materialer og produkter kan UVsårbarhed føre til fotodegradering, farvefading og materialebrud gennem fotokemiske reaktioner og oxidation. Plast, glas og malinger kan miste styrke eller blive sprøde over tid. Forebyggelse involverer UV-stabilisatorer, UV-filtre, beskyttende belægninger og udskiftning af materialer med mere UV-rene alternativer. Accelererede aldringstest og måleenheder som irradians og dosis (J/m2) bruges til at vurdere sårbarhed og levetid.

Tiltag som klædvalg, solcreme og skygge mindsker menneskelig UVsårbarhed, mens design og materialevalg forbedrer holdbarhed og langtidssikkerhed i produkter og infrastruktur.