Tørringsfølsomhed

Tørringsfølsomhed er et begreb, der beskriver i hvilket omfang tørreforandringer påvirker et materiale eller levende væv. Det omfatter ændringer i dimensioner, tæthed og mekaniske egenskaber som følge af vandtab eller ændringer i fugtindholdet. Tørringsfølsomhed kan være særligt udtalt i porøse eller skrøbelige materialer som træ, papir, visse polymerer og biologiske materialer, hvor tørreprocesser kan føre til krympning, vridning, sprødestyrke og ændret struktur.

Måling og indikatorer af tørringsfølsomhed sker typisk gennem fugtindhold og ligevægtfugtighed (EMC), tørrekurver og tørrehastigheder. Man analyserer også fysiske tegn som krympning, deformation, revner og ændringer i mekaniske egenskaber (styrke, sejhed). Avancerede metoder inkluderer mikroskopisk eller rettet afbildning af mikrostruktur og termiske analyser af ændringer under tørre processer.

Faktorer, der påvirker tørringsfølsomhed, inkluderer materialeets oprindelige fugtighedsniveau, porøsitet og tæthed, temperatur, luftfugtighed og luftstrøm, sammensætning (bindemidler, fyldstoffer) samt tilhørende faseforandringer. Forskellige materialer har forskellige tørreprofiler, og ekstreme tørreforhold kan accelerere skade.

Betydning og anvendelse: Risikoen for skader under tørring gør det vigtigt at styre fugt og varme ved opbevaring, forarbejdning og produktion. I praksis anvendes kontrolleret tørring, klimakontrol og foruddefinerede tørreprofiler for at minimere krympning, sprængninger og tab af funktionelle egenskaber. Kunne findes i industrielle processer inden for træ, papir, fødevarer, farmaceutiske produkter og polymerbaserede materialer.