Træthedsegenskaber

Træthedsegenskaber beskriver de karakteristika, der kendetegner træthed hos mennesker. Det omfatter oplevet energiunderskud, nedsat fysisk og kognitiv ydeevne samt udmattethed, der ikke fuldt kan forklares af kortvarig søvn eller akut sygdom. Træthed kan være subjektivt oplevet og/eller observerbart gennem nedsat funktion, og virkningen varierer fra let til udtalt og kan være lokal (fysisk udmattethed under bestemte aktiviteter) eller generel.

Der sondres ofte mellem akut træthed og kronisk træthed. Akut træthed opstår som regel i forbindelse med hård fysisk eller mental belastning, infektion eller anden kortvarig tilstand og aftager ved hvile eller behandling af årsagen. Kronisk træthed varer længere end måneder og vedvarer trods hvile og kan være forbundet med underliggende tilstande som anæmi, hjertesygdom, lungesygdom, autoimmune sygdomme, kræftbehandlinger eller psykiske lidelser som depression.

Årsagerne er mangfoldige og kan være primære eller sekundære. Ud over medicinske tilstande spiller livsstilsfaktorer som søvnkvalitet, kost, motion og stress en væsentlig rolle. Vurdering af træthedsrelaterede symptomer bygger på patientens beskrivelser og klinisk undersøgelse. Anvendte redskaber inkluderer spørgeskemaer som Fatigue Severity Scale (FSS) og Multidimensional Fatigue Inventory (MFI) for at måle intensitet, påvirkning af daglige aktiviteter og forskellige dimensioner af træthed.

Behandling retter sig primært mod årsagen og tilstanden. Tiltag kan omfatte forbedring af søvn og søvnhygiejne, et gradvist tilpasset fysisk træningsprogram, energi- og aktivitetsplanlægning, psykologisk støtte og optimal behandling af underliggende sygdomme. I kræft- og kroniske sygdomstilfælde kræves ofte en tværfaglig indsats og en individualiseret rehabiliteringsplan.