Tidsbedømmelser

Tidsbedømmelser er vurderinger af tidslige egenskaber i menneskelig perception og kognition. Begrebet bruges bredt til at beskrive processer som varighed, tempo, rækkefølge og samtidighed mellem begivenheder. I psykologiske og neurovidenskabelige studier refererer tidsbedømmelser ofte til hvordan folk skønner eller reproducerer tidsintervaller og hvordan disse vurderinger påvirkes af opmærksomhed og kontekst.

I psykologien findes fire hovedtyper: varighedsbedømmelse (skøn af varighed), varighedsreproduktion, tidsproduktion og tidsrækkefølgebedømmelse. Der skelnes også mellem prospective timing (forventet måling) og retrospective timing (husket efterfølgende). Vierordts lov beskriver at tidsbedømmelser ofte trækkes mod gennemsnittet: korte intervaller overestimeres og lange undervurderes.

Teoretiske modeller inkluderer pacemaker-akkumulator (internal clock) i scalar timing theory; neurale netværk i basalganglier, cerebellum og præfrontal cortex anses som vigtige. Forskning anvender psykometriske opgaver og neurofysiologiske metoder til at undersøge disse mekanismer.

Anvendelserne spænder fra kliniske tilstande som ADHD og Parkinsons sygdom til human factors, sport og brugeroplevelsesdesign hvor tidslige aspekter af menneskelig respons er centrale.

Metodiske overvejelser inkluderer kulturelle og aldersrelaterede forskelle samt påvirkning af opmærksomhed og hukommelse. Måling af subjektiv tid er udfordrende og resultater varierer med opgavetype og kontekst.

Se også tidsopfattelse, varighed og scalar timing theory.