Synsnedsættelse

Synsnedsættelse er en samlet betegnelse for nedsat synsevne, som ikke nødvendigvis er det samme som totalt blindhed. Det kan være nedsat central syn, nedsat synsfelt eller begge dele og kan opstå pludseligt eller gradvist. Tilstanden påvirker dagligdagen og kan gå ud over læsning, bevægelse og selvstændighed.

Årsagerne er mange. Refraktive fejl giver nedsat syn, men kan ofte afhjælpes med briller eller kontaktlinser. Mere alvorlige tilstande omfatter aldersrelateret makuladegeneration (AMD), glaukom, diabetisk retinopati, katarakt og retina- eller optisk neuropati. Traume og infektioner kan også forårsage synsnedsættelse. Risikoen øges med alder, diabetes, forhøjet blodtryk, rygestatus og familiær disposition.

Diagnose stilles af en øjenlæge gennem synstest (visus), undersøgelse af synsfelt, farvesyn og fundus. Yderligere tests som OCT og trykmåling kan være nødvendige for at fastslå årsag og nødvendige behandlinger.

Behandling afhænger af årsagen. Briller eller kontaktlinser kan afhjælpe mange tilfælde. Kirurgi kan være hjælpsomt ved katarakt eller visse øjensygdomme, mens sygdomme som AMD eller glaukom kræver specifik behandling og ofte kontrol over andre tilstande som diabetes og blodtryk. Hjælpemidler til synshandicap (forstørrelse, høj kontrast, lyd- og talefunktioner) og rehabilitering understøtter uafhængighed i hverdagen.

Forebyggelse og støtte omfatter regelmæssige øjenkontroller, især for personer med risikofaktorer, samt god sygdomsbehandling og livsstilsvalg som kost, fysisk aktivitet og rygestop. Tilgængelighed til synshjælpemidler og støtteprogrammer kan forbedre livskvaliteten for dem med synsnedsættelse.