Subcellulære

Subcellulære refererer til strukturer og rum inden for en celle, der er organiseret som kompartmenter. Denne arkitektur muliggør specialiserede funktioner ved at separere kemiske processer og muliggøre målrettet transport af proteiner og andre molekyler.

De vigtigste subcellulære komponenter omfatter membranbundne organeller som kernen, mitokondrier, endoplasmatisk retikulum og Golgi-apparatet, lysosomer og peroxisomer samt vakuoler og plastider i planter. Ud over disse findes ribosomer, der producerer proteiner, cytosol som det opløste indre væske samt cytoskelettet, der giver struktur og bevægelse. Mange organeller er omgivet af membraner og interagerer via vesikulær transport og netværk af membranbundne kanaler.

Funktionerne inkluderer opbevaring og beskyttelse af genetisk materiale i kernen, energiproduktion i mitokondrierne, proteinproduktion og modning i ER og Golgi, nedbrydning af affald i lysosomer og peroxisomer, samt lagring og osmotisk regulering i vakuoler og kloroplaster i planter. Den subcellulære organisation er dynamisk og reguleres af transportproteiner, motorproteiner og lokalisationssignaler, der dirigerer proteiner til deres korrekte rum.

Forskning i subcellulære strukturer anvender mikroskopi, subcellulær fraktionering (centrifugering) og immunmærkning for at kortlægge placering og funktion. Sammenlignet med eukaryote celler, der har tydeligt afgrænsede organeller, er prokaryoter mere kompartmentale uden membranbundne organeller, selv om de har specialiserede makromolekylkomplekser og en nukleoid.