Stikprøveudsnit

Stikprøveudsnit er et repræsentativt vævsudsnit udtaget fra en større vævsprøve, fx en biopsi eller en kirurgisk resektion, som skal undersøges mikroskopisk. Formålet er at give et diagnostisk grundlag ved at visualisere vævets struktur og eventuelle patologiske forandringer.

Fremstilling og teknisk håndtering sker typisk ved standard histologisk procedurering. Prøven fixeres i formalin, gennemgår dehydrering og indstøbes i paraffin. Ved mikrotomi skæres tynde snit, sædvanligvis 3–5 mikrometer tykke, som monteres på glas slides og farves med hæmatoksylin- og eosin-farvning (H&E) som standard. Afhængigt af klinisk spørgsmål kan stikprøveudsnit suppleres med immunhistokemi, specialfarvninger eller molekylære tests.

Anvendelse omfatter diagnostik, vurdering af vævets karakter og mulig grænsesætning i kirurgiske prøver. Stikprøveudsnit bruges til at identificere vævstype, til at påvise tumor eller inflammatoriske forandringer og til at bidrage til behandling og prognose. I større prøver tages ofte flere stikprøveudsnit fra forskellige områder for at opnå repræsentativitet.

Kvalitet og repræsentativitet er centrale; udvælgelsen af områder og korrekt orientering i vævblokken er afgørende for pålidelig diagnose. Resten af prøven opbevares ofte i paraffinblokke til yderligere undersøgelser som immunhistokemi eller molekylær diagnostik.