Spiseproblemer

Spiseproblemer betegner vanskeligheder med at forholde sig til mad og spisning, og kan være milde eller alvorlige. De kan være midlertidige eller langvarige og påvirke sundhed og funktion.

Kliniske spiseforstyrrelser omfatter anorexia nervosa, bulimia nervosa og binge eating disorder. Derudover findes ARFID, som er kendetegnet ved restriktiv eller undgående spisning uden ønske om vægtkontrol. Mindre kendte tilstande inkluderer rumination og pica.

Årsager og risikofaktorer: Spiseproblemer opstår ofte gennem en kombination af genetiske, neurobiologiske, psykologiske og sociale faktorer. Risiko er højere i ungdomsårene, blandt personer med familiehistorie med spiseforstyrrelser, samt hos dem udsat for traumer eller kulturelt vægtfokus.

Symptomer og konsekvenser: Symptomer kan være vægttabs- eller vægtændringer, ændrede spisevaner, frygt for fedme, forstyrret kropsbillede, social tilbagetrækning, træthed og nedsat funktion. Ubehandlede kan føre til fysiske komplikationer som ernæringsmangel, hjerte- og stofskifteproblemer og psykiske vanskeligheder.

Diagnose og behandling: Diagnose foretages af sundhedspersonale gennem klinisk vurdering og, ved behov, fysiologiske og mentale vurderinger. Behandling er ofte tværfaglig og kan inkludere ernæringsrådgivning, psykoterapi (f.eks. kognitiv adfærdsterapi, ARFID-tilpasset terapi), familiebaseret terapi for unge, samt medicin i nogle tilfælde.

Forebyggelse og støtte: Øget opmærksomhed i skoler og samfund, tidlig henvisning til behandling og støttende netværk kan forbedre udkommet. Organisationer og støttegrupper tilbyder information og rådgivning til berørte og deres familier.