Selvtillid

Selvtillid er en psykologisk tilstand, der beskriver en persons tro på egne evner til at udføre opgaver og håndtere udfordringer. Den fokuserer på kompetence og handleevne snarere end på grundlæggende værd som person. Selvtillid adskiller sig fra selvværd, som handler om opfattelsen af egen værdi og værdi, og som ofte ligger tæt sammen med følelser af accept og værdighed.

Udviklingen af selvtillid formes af erfaringer med mestring, feedback fra andre, og kontekstuelle faktorer som familie, skole og kultur. Gentagne succesoplevelser øger troen på egne evner, mens fejl og kritik kan underminere den, hvis den ikke håndteres konstruktivt. Sociale sammenligninger og forventninger kan også påvirke selvtilliden positivt eller negativt.

Selvtillid kan være generel eller domænespecifik (for eksempel i arbejde, studier, sport eller sociale situationer). Mange forskere anvender spørgeskemaer til at måle ens tro på egne evner, men selvopfattelsen kan være skæv og påvirkes af midlertidige stemninger eller kontekst.

En vis grad af selvtillid er forbundet med vilje til at prøve nye ting, vedholdenhed og bedre håndtering af modgang. For høj selvtillid kan føre til overmod og risikable beslutninger, mens for lav selvtillid ofte knytter sig til undgåelse af udfordringer og lavt velvære. Gode støttemekanismer og realistisk selvopfattelse hjælper balance.

Styrkelse af selvtillid kan ske gennem målrettet praksis: sætte realistiske mål, øve færdigheder i støttende rammer, få specifik og konstruktiv feedback, anvende kognitiv omstrukturering af negative tanker samt opbygge social støtte og rollemodeller.