Scenarieplanlægning

Scenarieplanlægning er en strategisk metode, der bruges til at undersøge og forberede sig på mulige fremtider ved at konstruere plausible scenarier. Formålet er at belyse usikkerheder og teste strategier og beslutninger under forhold, som ikke kan forudsiges sikkert, men som kan være relevante for beslutningstageren.

Processen indebærer typisk at definere en central problemstilling, identificere drivende kræfter og tendenser (økonomi, teknologi, politik, klima, konkurrence), vurdere kritiske usikkerheder og vælge en scenarialogi. Herefter udvikles et sæt scenarier, som bruges til at gennemgå strategier og investeringer, samt at opstille indikatorer til overvågning og justering over tid.

Historisk har scenarieplanlægning sine rødder i 1950'erne og 1960'erne og blev udbredt gennem Shells tilgang, hvor scenarier blev brugt til at vurdere energimarkeder og geopolitiske risici. Metoden anvendes i dag bredt i erhvervslivet, den offentlige sektor, energi- og sikkerhedssektoren samt i by- og regional planlægning.

Fordele ved scenarieplanlægning inkluderer øget fleksibilitet, forbedret opmærksomhed på risici og forberedelse på multiple futures. Kritikere peger på risiko for bias i udvælgelsen af drivkræfter, tidsforbrug og at scenarierne ikke altid giver klare handlingsanvisninger.