Sammenføjning

Sammenføjning er et begreb, der beskriver processen med at samle to eller flere dele til en enkelt enhed. Det gælder både fysiske samlinger af materialer og mere abstrakte samlinger af data eller information. Begrebet bruges i en række fagområder, herunder teknik, byggeri, produktion og informationsteknologi.

Etymologi og betydning: Ordet stammer fra sammensætningen af "sammen" og "føje" og angiver en forening af dele til en helhed. I tekniske sammenhænge skelner man ofte mellem midlertidige og permanente samføjninger.

Metoder: Sammenføjninger kan være mekaniske eller permanente. Mekaniske samføjninger opnås ved fastgørelse uden ændring af materialernes struktur, for eksempel med bolte, skruer, nitter eller klips. Permanente samføjninger ændrer materialernes struktur eller sammensætning, for eksempel ved svejsning, lodning eller limning. Der findes også kombinationer, hvor mekaniske fastgørelsesmidler understøttes af lim eller tætningsmidler. Desuden bruges begrebet i data- og informationsbehandling til at beskrive sammenførsel af data eller informationer, som ved databassammenføjning (join) eller strengsammenkædning (concatenation).

Anvendelser: I byggeriet og industrien er sammenføjning central for konstruktionens styrke og holdbarhed. Inden for bil-, skibs- og elektronikproduktion vælger man metoder specifikt til krav om styrke, holdbarhed og miljøtilpasning.

Kvalitet og design: Valg af metode afhænger af materialer, belastninger, miljø og forventet levetid. Kvalitetskontrol omfatter inspektion, test af styrke og tæthed samt vurdering af korrosion og træthed.