Rhkompatibilitet

Rhkompatibilitet refererer til samsvaret af Rh-D-antigenet på overfladen af røde blodlegemer mellem donor og recipient, hvilket især er centralt ved blodtransfusioner og ved graviditet. Blodet kan være Rh-positivt (D-antigen til stede) eller Rh-negativt (D-antigen fraværende). Udenfor Rh-systemet spiller også ABO-systemet en vigtig rolle i kompatibilitet, men Rh-kompatibiliteten fokuserer på D-antigenet.

Ved graviditet kan Rh-kompatibilitet skabe risiko for mor og barn. En Rh-negativ mor kan blive sensitiveret til D-antigenet, hvis fosteret er Rh-positivt, hvilket fører til dannelse af anti-D-antistoffer. Disse antistoffer kan krydse placenta og angribe fosterets røde blodlegemer i senere graviditeter, hvilket kan forårsage hemolytisk sygdom hos nyfødte (HDN). Risikoen er størst ved gentagne graviditeter med Rh-positivt foster. Første graviditet er ofte ikke påvirket, men sensitization kan forekomme ved fetomaternel blødning i fødsel, abort eller invasive procedurer.

Forebyggelse og behandling består primært i at give Rhesus immunglobulin (Rho(D) immunglobulin) til Rh-negative gravide og kurzere efter fødsel eller hændelser med fetomaternel blødning for at forhindre sensibilisering. Overvågning af morens antistoffer og fostrets tilstand, samt behandling af HDN hos nyfødte (f.eks. fototerapi eller i svære tilfælde udskiftningstransfusion), kan være nødvendig.

Ved blodtransfusioner er ABO og Rh(D) kompatibilitet afgørende. Rh-negative modtagere bør typisk få Rh-negative blod hvis muligt for at undgå udvikling af anti-D-antistoffer og transfusionsreaktioner. Krydsprøve og passende blodudskiftning reducerer risikoen for immunreaktioner. Rh-faktoren blev identificeret i 1940 og har siden da spillet en central rolle i obstetrisk og transfusionsmedicin.