Registreringsmærker

Registreringsmærker er officielle tavler, der fastgøres til motoriserede køretøjer for formålet med identifikation og registrering. I de fleste lande fungerer de som knappen på køretøjet, hvor et unikt identifikationsnummer, typisk et registreringsnummer, er trykt. Mærkets form og størrelse er fastsat af nationale eller regionale myndigheder og kan variere i farve, skrifttype og tekstur afhængigt af landets regler og art af køretøj.

Historisk set begyndte registreringsmærker i begyndelsen af det 20. århundrede som et middel til at føre kontrol over nye biler og reducere kriminelle aktiviteter som f.eks. tyveri. De første mærker var ofte lavet af metal og sagens eller støbt af simple farver. Med teknologisk udvikling er mærker blevet mere holdbare, ofte fremstillet af aluminium, glasfiber eller plast med fadebestandig maling. Nogle lande har introduceret tredjeparts certificering, hvor mærkerne også indeholder adskillige sikkerhedselementer som hologram, mikrotekst og RFID-chip for at forhindre forfalskning.

I dag er registreringsmærker også et visuelt forskelliværktøj for regeringer. De kan angive køretøjets registreringssted, køretøjstype og i nogle tilfælde miljøklasse. Mange lande anvender også QR-koder eller lagdelte farveskemaer for intelligente systemer, der muliggør hurtig scanning og kontrol på vejret i realtid. Registreringsmærker forbliver således både praktiske og juridiske instrumenter, som kombinerer funktion og identitet og spiller en central rolle i det moderne transportsystem.