Panoramafotografering

Panoramafotografering er en fotografisk teknik der har til formål at gengive et bredt synsfelt ved at optage flere billeder og sammenstille dem til ét panorama. Panoramaer kan være horisontale, vertikale eller sfæriske og fremstilles med forskellige projektioner, såsom cylindrisk eller sfæriske. Traditionelt blev panorameaftaler udført med specialiserede kameraer eller roterende hoveder; i dag bruges ofte almindelige kameraer og software til digital stitching.

Historisk har panoramer udviklet sig fra malede eller fotografiske serier til moderne digitale sammenstillinger; nutidens værktøjer inkluderer Hugin, PTGui og Adobe Photoshop. Vigtige elementer i praksis er at bruge et stabilt stativ og et panoramahoved for at holde optagelserne omkring kameras nodalpunkt, samt at sikre ensartet eksponering og tilstrækkeligt overlap mellem billederne (typisk 20–40 %).

Teknikker: optag en række overlappende billeder fra en fast position ved at panorere eller dreje kameraet i små trin; undgå tæt placering af objekter, der kan forårsage parallaxfejl, og brug bracketing hvis scenen har høj dynamik. Efter optagelsen justeres ofte hvide balance og farver, og billederne sammenstilles i det ønskede panorama.

Anvendelser: landskabs- og byfotografering, arkitektur og interiør, samt virtuelle ture og 360-graders visninger til VR. Valg af projektion og format påvirker forvrængning og det endelige udseende; der findes både horisontale, vertikale og sfæriske panoramaer samt specialvarianter som cubes.