Overplanlægning

Overplanlægning er en betegnelse for tendensen til at bruge for meget tid på planlægning og forberedelse i forhold til handling, hvilket fører til forsinkelser, manglende gennemførelse og lavere handlekraft. Begrebet bruges inden for projektledelse, strategi og daglig beslutningstagen og beskriver ofte situationer, hvor detaljerede scenarier og omfattende dokumentation hindrer beslutninger og handling.

Årsagerne til overplanlægning kan være ønsket om fuldstændig information, frygt for ukendte risici, kompleksitet og kognitiv bias som ønsket om at minimere fejl. Det kan også være et resultat af organisatoriske processer, der lægger vægt på godkendelsesrunder og formaliserede krav frem for hurtig levering. Typiske kendetegn er lange beslutningsgange, hyppige revisioner af planer, omfattende kravspecifikationer og mangel på klare beslutningspunkter.

Konsekvenserne omfatter forsinkelser og højere omkostninger, ressourcespild i planlægningsaktiviteter frem for gennemførelse, nedsat fleksibilitet over for ændringer og risiko for analyseparalyse, hvor man konstant analyserer uden at komme videre. Samtidig kan grundlæggende planlægning være nyttig, hvis den er afgrænset, fokuseret og tidsbegrænset.

For at modvirke overplanlægning kan metoder som timeboxing, iterative arbejdsgange og agile eller lean tilgange være effektive. Anvendelse af en minimum levedygtig løsning, klare beslutningspunkter, prioritering (for eksempel MoSCoW) og faste reevalueringer hjælper med at holde fokus på handling og realisering af resultater uden at miste nødvendig planlægning.